POESIBOGEN
Poesibogen indeholder
nogle af mine digte, der i en periode blev bragt i
POLITIKEN med tegninger af Erik Thorsen; den er under
udarbejdelse.
GÅ TIL:
Forløb
Muligheder i mågestel
Den fuldkomne modstander
Dengang
Sensommeraften
Ikke for skolen
Europæere
Sig værten farvel
Thales fra Milet
Jomsborg 1993 31.12.2003
LIMERICKS
om
HELLAS
TILBAGE TIL HOVEDSIDEN
Trykt i POLITIKEN 27.12.1978
Den fuldkomne
modstander
Uimodståeligt
fører han sig frem
Utrolig
helstøbt
Umulig
at ramme
Endsige
at skyde igennem
Man kunne lægge an
trykke
af i tankerne
På
et panser af korrekt
ciseleret overflade
ville
projektilet pist prelle af
Ja,
det skulle ikke undre
om
ikke en usynlig barriere
havde
kastet det tilbage igen
ikke
blot så nogenlunde
i retning af sigtekornet
Nej,
lige præcist ind i
bøsseløbet
velplaceret.
Parat
til næste forsøg
ikke
demonstrativt
men
med høflig
imødekommenhed
Vel
afbalanceret
Sådan er han hele vejen
igennem
Den
fuldendte modstander
Et
overskudsmenneske
pletfri
uangribelig
Afvæbnende
ud i de
mindste
detaljer.
Trykt i POLITIKEN 21.1.1979
Af Johan Bender
Tegning:
Erik
Thorsen
Vasco da Gama passerede forleden
Kap
det gode Håbs forbjerg
fuld
af forventning
Fra den nye verden
vender
Columbus hjem
med
papegøjefjer i hatten
Magellans fem skibe
lægger strædet bag sig
fra
stavnen skuer kaptajnen
Det
store stille havs vidder
Filippinernes giftpile hviner
Sidste skib når i havn uden ham
en
jordomsejling rigere og lidt krydderi
på
tilværelsen
I sit stille kammer henfalder Dürer
i
Melancholi
Hvilken sær færden
med
søkort kvadrant og sekstant
for
at finde en verden
hvor
ubekendt
Trykt i POLITIKEN 23.9.1978
Af Johan Bender
Tegning: Peder Nyman
Dengang
Af Johan Bender
Tegning: Erik Thorsen
Trykt i
POLITIKEN 9.5.1979
Ikke for skolen
Meget af det
Af og til
var
svært at
forstå
spurgte man
Man kunne sidde
Hvorfor skal vi
i
timevis
kunne alt dette
og kæmpe
I får brug for det senerehen
med
to
ubekendte
ved det grønne bord
Når de to så
Det trak det
var
indkredset
ligesom ned
var man kommet
på et uacceptabelt
et
skridt nærmere
lavt plan
Hvorhen
Man havde sine grunde
var
ikke rigtig
klart
til at fortsætte
Det var det
Hvorhen kom foreløbig
der
gjorde det spændende
til at stå i det uvisse
Trykt i POLITIKEN
17.6.1979
.
Af Johan Bender
Tegning: Erik Thorsen
Man siger sit navn,
Ingen
lytter.
Sig ham:
Ingen
husker
det.
Alle
lirer.
Far vel.
Man siger sin
mening. Alle
taler.
Sig navnet.
Ingen
hører
den.
Alle
lirer.
Sig Nej.
Man siger noget
mere. Ingen
lytter.
Og gå
Ingen
reagerer.
Ingen
tier.
Din vej.
Alle taler.
Find frem
Ingen
tier.
til værten.
Trykt i POLITIKEN 23.9.1978
Thales fra Milet
Gennem tårer så
Thales'
lille søn
sin
fader stå
bøjet
over krukker kolber
glødestene
Da en dråbe
faldt
på
dørens tærskel
trådte
Thales hastigt nær
så
i drengens øjenpar
bare
tårers vande stande
Thales trøster
tørrer
kinden
Hvorfor
græder lille Tal?
Mor
er snart tilbage her
fra
torvet
Med milesisk kræmmerfolk
tinger
hun dernede
skaffer
det fornødne frem
og
iler hjem
hører
straks sit barn
og tar det på sin arm
Da slår Thales
blikket ned
og
bøjer sig mod støvet
Stenen
var endnu lidt våd
-
af gråd
Trykt i Klassiker Foreningens Meddelelser, marts
1979
LIMERICKS om HELLAS
Trykt i KLASSIKERFORENINGENS MEDDELELSER, nr. 171, juni
1997.
Skrevet
på Naxos i maj 1997 inspireret af
Mogens
Herman Hansen: 50 mytologiske limericks, Museum Tusculanums
Forlag 1994.
Hermen Herman
Lyset over Hellas
At frembringe vers som en
Herman
Når vi på de vinblå Kyklader
det tilkommer sletikke
hvermand;
i lyset af Hellas os bader,
han ryster sit
ærme
er himlen på jorden
for nektar - ej
bærme,
og vi langt fra Norden,
der svarer som sten til en
herme.
nok aldrig vi følte os glad're.
Arbejsdfordeling
Herahyr
Poseidon samt Zeus og ham Hades
Olymperen fik hyr med Hera,
er brødre, som mangt
overlades:
når blikke han sendte til fler'a
Poseidon tar
vandet
de skønneste kvinder,
og Hades u-landet
som Jupiter finder
- den Himmelske klarer alt
andet.
er via et vita et vera.
Skønhedens pris
Lynforelskelsens Hybris
Helene og Kong Menelaos
-
Akilles og Pentesileia
det par kunne ganske beta'
os
fluks mødtes på Cassiopeia,
så flot var den
skønne,
men li'e i det samme
at Paris måt'
stønne,
da Eros sku' ramme,
og da blev i Troja der
kaos.
selv ramtes de af asebeia.
Familiestrid
Ækvivokkeramik
Ham Haimon betog Antigone,
Keramikeren kaldet Fiale
så hun ville være hans
kone;
kan rigtignok ækvivok male:
men så kom Kong
Kreon
hetærer med numser
og bøjed' i
neon:
som oldgræske bumser
FY FØJ FOR EN FÆL
AMAZONE.
med fallosser slår slemt i hale.
Græske mænd
Alsidighed
De græske mænd var
døgenigte,
Hetærer og gyner samt porner
som gad ej arbejde
strikte,
det var, hvad de oldgræske orner
thi det gjorde
kvinder,
behøved' i stien
metøker,
slavinder;
for ret at få i'en.
med visdom de selv vist sig vigte.
Sådan kom de rundt i fler' hjorner!
Dansefødder
Endesynspunkter
Retsina er godt, når man
digter,
Tre Gratier snor deres ender,
men let danser ord, som
forpligter,
men li'e meget hvordan de vender:
som hin ballerina
-
mindst en mås dem pryder,
så fyldt af
retsina,
mens forsider fryder
at fødder og rimord de
svigter!
det blik, hvorpå Eros-børn tænder.
Sofrosyne
Udlægning
Så sæt da i flasken fluks proppen,
Fra Phytia flød mangt et omen,
og stil langt til side
vinkoppen,
som sære og gale lød! Jo, men
og vis sofrosyne
de skulle udlægges,
- måske under dyne
-
for mening udtrækkes,
og se at få spritten af
kroppen.
før de kunne blive til nomen.
Morale
Og så en efterantik: Fredsforstyrreren Eva
Det vil dine ordvalg smukt
gavne,
Det var sig hr. Adam i Eden,
så digtet ej rytme må
savne.
han kunne sletikke li' freden.
Og pris Kalliope,
men det så så Gud -
din
vers-diaskope,
forstod ham fuldt ud -
og bed, at hun atter dig favne.
og fremdrog en kone
til reden.
Jomsborg
Skrevet i anledning af
Vinterbadeklubben Jomsborg's 60 års-jubilæum
29.3.1993:
|
Vikinger elsker det elementære, det nære.
Herude - langt nok fra storbyens virvar, fra stress og besvær,
er vi vikinger tæt på naturs elementer:
VAND og LAND, LYD og LUFT,
HIMMEL og HAV, og SOLENS ILDKUGLE i det høje;
skoven på skrænten, strandens sand og sten,
bølgernes brusen, stormenes susen med skumsprøjt og sne.
Stille Semptemberdages blålige havblik - med
udsigt til Mols.
Februars første frysende forårslys
- med gys og nys, forførende LYS!
Sortladent havdyb når fuldmånen drager fra høje hvælv,
og byens flimmer syner fremmed og
fjernt.
Vikinger værdsætter det elementære, det nære.
Himmel og hav, lys og luft,
saunaens glødesten og lunende stemning,
samvær og samtaler, psyke og soma,
krop og sjæl,
nej, ikke så store ord, men fortrolige:
ja, ja og nej, nej.
Indadvendt, udadvendt?
- alle får plads. Havfolk er godtfolk,
Jomsborg er stedet, vikingers verden
- for nogle det halve liv.
Pouls skælmske skratgrin,
Gunnars bamse-brummen
om et langt livs erfaring;
pigernes lyse latter og kvidren,
og formand Mogens: fast inventar af venligt væsen
i saunaens fortættede badstuestemning
med bølgers brusen mod brædder derude,
vindstød i sprækker og spær
og nærbanens bumlende rumlen i baggrunden.
Vi vikinger sidder lunt og tæt derinde
med lugten af harpiks og vanddamp
med duft og smag af sved,
Indimellem kravler en og anden ud,
forsvinder i bølgen - med eller uden grødis,
tar en tur i vort vådelement,
for vikinger elsker det elementære:
Hav og himmel, vand og sand,
Lys og luft, vind og vejr.
Bølgen den blå, bølgen den grå.
Kvinde og mand
ved saunaens ildsted - et fristed
i VIKINGEKLUBBEN
JOMSBORG!
|
Skrevet i anledning af
Vinterbadeklubben Jomsborg's 70 års-jubilæum
31.12.2003:
Vi Vikinger værdsætter det elementære, det nære.
Herude - langt nok fra storbyens virvar, fra stress og besvær,
er vi vikinger tæt på naturs elementer:
VAND og LAND, LYD og LUGT, LYS og LUFT,
HIMMEL og HAV, og SOLENS ildkugle i det høje;
skoven på skrænten, strandens sand og sten,
bølgernes brusen,
stormenes susen med skumsprøjt og sne.
Stille Semptemberdages blålige havblik - med
udsigt til Mols.
Februars første frysende forårslys
- med gys og nys, forførende LYS!
Sortladent havdyb når fuldmånen drager fra høje hvælv,
og byens flimmer syner fremmed og fjernt.
Ti år er henvugget i
bølgerne blå, siden sidst vi fejrede Jomsborgs
runde dag;
60 år dengang og nu de 70 - en frisk ældre dame -
for er ikke klubben et omsorgsfuldt hunkønsvæsen,
som hun ligger dér i havstokken og ta’r imod
med sin åbne favn -
de to badebrosmoler omkring det halvmåneformede segl
af hvidt finkornet sand - en livmoders lune forstervand.
Vort adgangstegn berører det røde punkt i porten,
og straks reflekterer hun, gi’r grønt lys,
åbner sig og lader os ind.
Vi sluses ind i forgården til en vandhelligdom,
en hemmelig loge, vinterbaderes enemærke.
Her mødes vi med vandets andre venner og bølgers energier,
inden vi opløftet vender tilbage til den verdslige verden derude.
70 år er klubben nu blevet, men evig ung, vital og
fuld af fornyelser.
Meget er sket siden sidst, vi fejrede fødselsdags-jubilæum.
Ude i verden et millenniumskifte, her i vort univers: et
formandsskifte.
Klubkaptajn Kaj nu på ottende år vikingeklanens høvding,
vidtskuende og klog leder Kaj en hird af håndgangne svende og
møer:
Styrelsen - årvågent spejdende efter forbedringer og nye tiltag -
dog uden at tabe Jomsborgs nedarvede sæder og
skikke af syne.
Under klanhøvding Kaj en runerister Lotte, en Birgit på
skatkammerkisten,
en rorgænger Lasse og midgårdsorm-betvingeren Niels Brandmand.
Efter en flot fornyelse med mere sauna-råderum bebudede høvdingen
på forrige altingmøde, at nu ville styrelsen
arbejde for at styrke klubidentiteten.
Der skulle skabes nicher inden for Jomsborgs
brogede medlemsskare.
Så nu mødes nogle til sang-sammenkomster, andre til morgendukkerter;
og nylig var det første seniorvikinge-træf,
hvor vikingehøvdingen selv
kom til stede og lod sin sangstemme lyde til selvspillet strengeleg.
Det træf er kommet for at forblive et indslag i klubidentiteten.
Vi vikinger hæger om vor vinterbadsverden og dens glæder.
Lad blot Odin og Tor og Freya og andre vikingeguder mødes
under Ygdrasiltræets krone og siden i deres
luftige valhal,
men her neden for skrænten har vi vor våde og verdslige badsal
- en styrke for sjæl og lise for legem, en
alvorligt legende livsform.
Lad bare byen derinde beholde sit Bruuns-galleri, sin Festuge, sit
Tivoli,
herude finder vi vor elementopladning, vores våde oase, vor Frihed, vor
Fest.
Vikinger værdsætter det elementære, det nære.
Himmel og hav, lys og luft,
saunaens glødesten og lunende stemning,
samvær og samtaler, psyke og soma, krop og
sjæl,
nej, ikke så store ord, men fortrolige: ja, ja og nej, nej.
Indadvendt, udadvendt? - alle får plads. Havfolk er godtfolk,
Jomsborg er stedet, vikingers verden - for
nogle det halve liv.
Lille-Pouls skælmske skrat-skratteratgrin,
Gammel-Gunnars bamse-brummen om et langt livs erfaring;
pigernes lyse latter og kvidren;
klanhøvding Kajs kloge baggrunds-kommentarer;
og x-formand Mogens: fast inventar af venligt væsen
- i saunaens fortættede badstuestemning
med bølgers brusen mod brædder derude,
vindstød i sprækker og spær
og nærbanens bumlende rumlen i baggrunden.
Vi vikinger sidder lunt og tæt derinde
med lugten af harpiks og vanddamp
med duft og smag af sved.
Indimellem kravler en og anden ud (lige om lidt gør vi det
alle!),
forsvinder i bølgen - med eller uden grødis,
tar en tur i vort vådelement,
for vikinger elsker det elementære:
Hav og himmel, vand og sand,
Lys og luft, vind og vejr.
Bølgen den blå, bølgen den grå.
Kvinde og mand
ved saunaens ildsted - et fristed
i VIKINGEKLUBBEN
JOMSBORG!
Tillykke på dagen - gamle tøs!
|
TILBAGE TIL HOVEDSIDEN